Henter indhold...




Alder



Gåture for gangbesværede

Røde Kors


Gåture ved Sankt Hans. 

Hver tirsdag kl 10-12 arrangerer vi (Mandefællesskaberne i Roskilde) forskellige gåture ud i naturen i og omkring Sankt Hans. 

Vi kalder projektet "Ud i Naturen - Nu". 
Og projektet samarbejder med frontløberprojektet "Alle ud i naturen - Projekt Natur for alle". Dette projekt går ud på at hjælpe mennesker med handicap ud i naturen. 

Vores ture er orienteret mod gangbesværede, men alle er velkomne til at deltage. Både mænd og kvinder og unge og ældre. 

Ideen er, at man godt kan begive sig ud i den dejlige natur, selvom man er gangbesværet og måske ikke kan gå så langt. Eller måske slet ikke. Derfor har vi anskaffet nogle eldrevne køretøjer, så man kan køre hele eller en del af vejen. 

Turene kan gå ind til havnen, rundt på Sankt Hans, op ad Parcelgårdsvej og rundt i Boserup Skov. Eller helt andre steder. Der er så mange smukke steder at besøge. Og der er heldigvis en høj grad af tilgængelighed for området. 

Vi har (foreløbig) 3 elkøretøjer (2 x Lindebjerg LM-800 og 1 x Lindebjerg LM-900 med 2 sæder), som man kan låne efter behov. 

Vi vil måske også finde og købe andre typer køretøjer, som kan være mere relevante end dem vi allerede har. 

Vi vil også hen over det næste års tid udvide aktiviteten, så gågrupper selv kan arrangere ture og låne køretøjerne. 

Adressen er: 
Strandvænget 50 Roskilde (på Krak (og Flextrafik) er adressen Strandvænget 6 Roskilde).
Ved Garagen/picnicstedet bagved Centralmagasinet, ned mod fjorden. 
Bus 207 kører også derud, stoppested Vesthospitalet. 

MAIL til mandefaellesskabetroskilde@gmail.com
Eller SMS til 40127410
med dit navn, hvis du vil være sikker på at det er et køretøj til rådighed for dig.
Eller måske vil du gerne høre lidt mere. 

Vel mødt!


Tilbuddet er til dig, som...

Tilbuddet er til dig, som er gangbesværet eller handicappet og normalt ikke kommer meget ud i naturen.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Roskilde Kommune administreres af Frivilligcenter Roskilde

Frivilligcenter Roskilde Roskilde Kommune
Top