Julehjælp
Jakobskirkens Sociale Arbejde
Er du beboer i sydbyen i Roskilde – du skal have folkeregister-adresse i Roskilde Søndre sogn – og har du en trængt økonomi, kan du ansøge om julehjælp.
Julehjælpen uddeles af Jakobskirkens Sociale Arbejde og består i et gavekort til Føtex.
Julehjælpen gives fortrinsvis til økonomisk trængte børnefamilier og enlige ældre, som er dårligt stillede økonomisk. I ansøgningen skal du beskrive din socialt udsatte situation.
Ansøgningsskema udfyldes online på Jakobskirkens hjemmeside, ansøgningsfrist medio november. Evt. kan papirblanket afhentes på kirkekontoret i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde, i åbningstiden: hverdage kl. 10-13. Seneste årsopgørelse fra SKAT og seneste lønseddel/udbetalingsmeddelelse skal vedhæftes/vedlægges ansøgningen.
Er du i tvivl om hvilket sogn din adresse hører til, kan du få hjælp på https://sogn.dk og bruge ’Find dit sogn’.
Tilbuddet er til dig, som...
- er i en socialt udsat situation
- er børnefamilie, hvor forælder har en indtægt på kontanthjælpsniveau
- er alene uden hjælp fra familien
- er pensionist som kun har indtægt fra folkepensionen