Henter indhold...





Julemærkehjemmene

Julemærkefonden


På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er gode nok. Fælles for dem er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på dem selv og livet.

Der er fem Julemærkehjem i Danmark – tre på Sjælland og to i Jylland. Børnene får ophold på det af vores Julemærkehjem, der hører til deres kommune.

Knap 1.000 børn får hvert år hjælp på et Julemærkehjem. For mange af dem bliver opholdet hos os starten på en ny og lysere hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke.

Alle mennesker har behov for at være en del af et fællesskab. På Julemærkehjemmene hjælper vi børnene til at se og mærke, at de er gode nok som de er, og at alle har noget at bidrage med til et fællesskab. 

Julemærkehjemmenes indsats for et barn i mistrivsel, strækker sig over et halvt år fra det første møde med barnet og familien, til vi har den sidste opfølgende samtale. Igennem hele forløbet arbejder vi intensivt med barnet for at styrke barnets fysiske, mentale og sociale sundhed og trivsel. Sammen med familien sætter vi individuelle mål for barnets ophold, så vi kan støtte barnets udvikling bedst muligt, hjælpe barnet med at finde sine styrker og lære nye måder at se på sig selv og livet. 

Det er børnene som tager opholdet, men det er hele familiem som er på Julemærkehjem. Børnenes forældre skal være villige til at deltage i vores forældredage, deltage i de ugentlige forældresamtaler og øve sig i weekenderne på de områder, som kan støtte barnet.

Kontaktoplysninger på vores 5 Julemærkehjem:

Julemærkehjemmet Liljeborg 46304200 og Liljeborg@julemaerket.dk
Julemærkehjemmet Skælskør 58194967og skaelskor@julemaerket.dk
Julemærkehjemmet Kildemose 47749135 og kildemose@julemaerket.dk
Julemærkehjemmet Hobro 98521933 og hobro@julemaerket.dk
Julemærkehjemmet Fjordmark 74678727 og fjordmark@julemarket.dk

LÆS meget mere om os her: www.julemaerket.dk


Tilbuddet er til dig, som...

Et ophold på Julemærkehjem er et tilbud for børn og unge i alderen 7-14 år og varer i 10 uger. Børnene bor og går i skole hos os i løbet af opholdet og er hjemme hos deres familier i weekenderne.

Tilbuddet er til børn og unge der mistrives. De bliver mobbet, er ensomme eller tror ikke, de er gode nok. Fælles for dem er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på sig selv, få en ny historie om sig selv og livet.

Opholdet er gratis for barnet, familien og kommunen. Det finansieres af indsamlede midler, fonde og donationer.

For at komme på Julemærkehjem skal du udfylde en ansøgning, have en udtalelse fra din læge og skole.


Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Roskilde Kommune administreres af Frivilligcenter Roskilde

Frivilligcenter Roskilde Roskilde Kommune
Top