Mødestedet - er du ung og har du mistet?
Jakobskirkens Sociale Arbejde
Mødestedets formål er at danne relationer mellem dig og de øvrige deltagere, således at deltagerne bliver i stand til at være hinandens støtte- og kontaktpersoner, når der opstår behov for at drøfte spørgsmål, udveksle erfaringer eller når man har behov for støtte i en svær situation.
Vi har det til fælles, at vi alle har mistet en i familien, som betød meget for os. Vi er ikke en sorggruppe, og de voksne frivillige er ikke terapeuter eller behandlere. Mødestedet er et netværk, hvor vi kan tale om alt muligt - også om dem vi savner - men det er ikke fast på dagsordenen.
Vi mødes hver anden mandag i lige uger kl. 17.00 – 20.00 i Jakobskirken, Astersvej 11, 4000 Roskilde. Det koster kr. 30 hver gang at deltage. Inden du møder op første gang, bedes du skrive en mail til Søren på egemar.knudsen@gmail.com, hvor du melder din ankomst af hensyn til
indkøb.
Se datoerne og læs mere om Mødestedet på linket nedenfor.
Tilbuddet er til dig, som...
- er mellem 15 og 24 år
- har mistet en af dine forældre eller søskende
- gerne vil være med i en gruppe, hvor vi kender hinanden og derfor kan støtte hinanden, når noget er svært
- kan lide at hygge om at lave god mad og meget andet sjovt sammen